Alle betalinger sker i danske kroner.
Ved brug af danske firmaudstedte betalingskort samt betalingskort udstedt uden for EU pålægges et gebyr på 0,75 % – 3,75 % afhængigt af det betalingskort, der benyttes.
Bella Italia forbeholder sig ret til at opkræve et reservationsgebyr på 20 % af bestillingssummen ved selskabs-, konference- og gruppereservationer.
Reservationsgebyret forfalder 30 dage efter bestilling. Betales reservationsgebyret ikke rettidigt, forbeholder Bella Italia sig ret til at annullere reservationen.
Reservationsgebyret modregnes i den endelige betaling, men tilbagebetales ikke ved afbestilling.
Der opkræves som udgangspunkt ikke reservationsgebyr ved almindelige værelsesreservationer.
Ved online booking af en non-refundable pris betales det fulde beløb (100 %) inklusive eventuelle tilkøb samtidig med bookingen.
Non-refundable reservationer kan ikke ændres eller refunderes, medmindre andet udtrykkeligt fremgår af den valgte pris eller reservation.
Ved øvrige værelsesbookinger betales der ved ankomst.
Annullering eller ændring af en almindelig værelsesreservation skal ske via online booking, hvor dette er muligt, eller skriftligt pr. e-mail senest kl. 12.00 dagen før ankomst.
Ved senere annullering, udeblivelse eller tidligere afrejse forbeholder Bella Italia sig ret til at opkræve et beløb svarende til prisen for den første nat.
Ved afbestilling som følge af akut sygdom, ulykkestilfælde eller dødsfald, som rammer gæsten, dennes ægtefælle, børn, forældre eller søskende, tilbagebetales det indbetalte lejebeløb. Bella Italia kan anmode om rimelig dokumentation for forholdet.
For selskaber, konferencer og grupper på 12 personer eller derover gælder følgende:
Afbestilling eller reducering skal ske skriftligt pr. e-mail.
Ved afbestilling senest 30 dage før ankomst eller arrangementets afholdelse kan reservationen afbestilles uden yderligere betaling. Et eventuelt reservationsgebyr tilbagebetales ikke.
Herefter gælder følgende:
Bella Italia vil så vidt muligt forsøge at gensælge for sent annullerede ydelser. Hvis ydelserne gensælges til samme pris, opkræves der ikke betaling for den gensolgte del. Hvis ydelserne alene kan gensælges til en lavere pris, forbeholder Bella Italia sig ret til at fakturere forskellen mellem den oprindeligt aftalte pris og den opnåede pris.
Reservationer foretaget på Bella Italias egen hjemmeside kan ændres ved at kontakte hotellet direkte pr. e-mail eller telefon.
Ændringer i dato, antal nætter, antal personer eller værelseskategori kan medføre prisændringer.
Ændringer er afhængige af tilgængelighed, og der tages forbehold for udsolgte datoer og værelseskategorier.
Værelset er til rådighed fra hotellets gældende check-in-tid på ankomstdagen og frem til hotellets gældende check-out-tid på afrejsedagen.
Hvis værelset ikke forlades inden gældende check-out-tid, forbeholder Bella Italia sig ret til at opkræve betaling i henhold til hotellets gældende priser og betingelser.
Hvis gæsten ikke checker ind på den aftalte ankomstdato, kan Bella Italia efter udløbet af ankomstdagen disponere over værelset og sælge det til anden side.
Hvis gæsten ikke har mulighed for at ankomme på den aftalte ankomstdato, men ønsker at fastholde reservationen, skal BellaItalia have besked herom pr. telefon eller e-mail på ankomstdagen.
Gæster under 18 år skal være ledsaget af en myndig person under opholdet eller have en fuldmagt fra forældre eller værge for at bo alene på hotellet.
Ethvert økonomisk krav, der måtte opstå vedrørende en gæst under 18 år, kan rettes mod dennes forældre eller værge.
Såfremt et ophold eller arrangement forhindres som følge af force majeure, herunder naturkatastrofer, strejke, krigshandlinger, optøjer eller lignende forhold uden for Bella Italias kontrol, er Bella Italia ikke erstatningspligtig for afbrudte eller ikke gennemførte ophold eller arrangementer.
” Ved forhold, som drejer sig om booking af selskaber, møder, kurser og konferencer, som ikke er reguleret i ovenstående betingelser, henvises til hotel- og restaurationsbranchens gældende kutyme og HORESTAs ”Hvad man bør vide”.